Store Heddinge

SHS Stevns vandt ”flest deltagere i vandet”

shs_stevns_svoemmeklub

Store Heddinge: SHS Stevns havde flest personer i vandet ved Danmark Svøm Langt stævnet i går

Søndag, den 6. oktober blev den landsækkende konkurrence ’Danmark Svøm Langt’ afholdt i en lang række svømmehaller landet over, deriblandt i Stevnsbadet i Store Heddinge. 35 svømmeklubber og svømmehaller deltog og 5.249 personer svømmede 9.081.432 meter, hvilket svarer til en tur fra Esbjerg til Mexico.

Stævnet er et breddetræf, hvor alle vandglade sjæle, både børn, unge og ældre, har mulighed for at få en gratis dukkert. Det er også et arrangement, der har til formål at få borgere, der normalt ikke benytter de lokale svømmehalsfaciliteter, til at kigge forbi og tage en frisk dukkert i bassinet.

Læs også: ’Danmark Svøm Langt’ i Stevnsbadet på søndag

Der er fundet vindere inden for tre kategorier, flest deltagere i vandet, flest deltagere i forhold til by og flest svømmede meter per deltager.

Det lykkedes for SHS Stevns at samle hele 343 deltagere i Stevns Badet og klubben kan nu se frem til førstepræmien der er på 5.000 kroner. Nummer to blev Bjerre Herred Svømmeklub i Hornsyld Svømmehal med 324 deltagere. På en delt tredjeplads kom Lyseng IF i Lyseng Svømmehal og Blåvandshuk Svømmeklub i Blåvandshuk Idrætscenter med hver 296 deltagere.

SHS Stevns fik desuden en imponerende 10. plads i konkurrencen om flest svømmede meter med 298.050 meter.

Se resultaterne for alle arrangementssteder her

Kommentarer