Sidste etape i PostNord Danmark Rundt i 2018 går gennem Stevns
Den 28. udgave af PostNord Danmark Rundt bliver kørt den 1.-5. august 2018. Den 5. august tager feltet af sted fra Vinkældertorvet i Faxe på cykelløbets sidste etape, der blandt andet kommer forbi Rødvig, Stevns Klint, St. Heddinge, Hårlev, Vallø Slot.
På et pressemøde i formiddag præsenterede Danmarks Cykle Union og løbsdirektør Jesper Worre PostNord Danmark Rundt-ruten 2018. Det hele begynder i Aalborg i nord og fortsætter over start og målbyerne Viborg, Vejle, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Faxe.
For 22. gang slutter løbet på Frederiksberg Allé.
Det er første gang, at der er etapestart i Faxe Kommune, fra Vinkældertorvet i Faxe by. På løbsdagen begynder underholdningen på Vinkældertorvet ifølge PostNord Danmark Rundt-planen klokken 10.15. Der er indskrivning fra klokken 10.45, og feltet kører så afsted klokken 11.45.
Feltet kører fra Faxe mod Rønnede via Kongsted og Kobanke – Sjællandske højeste punkt, 123 meter over havets overflade – til Faxe Ladeplads. Derfor cykler de videre til Rødvig, Stevns Klint, St. Heddinge, Hårlev, Vallø Slot og Køge. Derfra går turen så via Karlslunde Strand og Vallensbæk til Frederiksberg.
Her kører cykelrytterne 10 omgange af 6,7 kilometer. Første målpassage på Frederiksberg Allé cirka klokken 14.45. Forventet opløb cirka klokken 16.15.
I alt 785 kilometer venter de forventeligt 20 deltagende hold i PostNord Danmark Rundt 2018.
- 1. august ‘ 1. etape: Aalborg-Aalborg 216,6 km
- 2. august ‘ 2. etape: Viborg – Vejle 180,5 km
- 3. august ‘ 3. etape: Næstved – Vordingborg 174,5 km
- 4. august ‘ 4. etape: Nykøbing Falster enkeltstart 19,1 km
- 5. august ‘ 5. etape: Faxe – via Stevns til Frederiksberg 194,2 km
Kommentarer