Store Heddinge

Sidste weekend for Pop-Up Planteskolen i Sigerslev

urtopia_pop-up

Store Heddinge: Urtopia frilandsurter holder åbent i Pop-Up Planteskolen i Sigerslev for sidste gang i år

Pia Frøslev Frederiksen, der er indehaver af Urtopia Frilandsurter, afholder i weekenden endnu en omgang Pop-Up Planteskole med økologisk plantemarked i drivhuset i Sigerslev.

I Pop-Up Planteskolen kan man købe kål, urter, porre, krydderurter og spiselige blomster med mere til udplantning. Der er også mange sorter tomat, agurk, aubergine, melon, chili og peber til drivhus og friland. Der sælges også diverse kryddersalte og flydende honning med chili. Det hele er 100 procent økologisk.

Det bliver sidste gang for i år at Pia afholder økologisk plantemarked, i det 300 kvadratmeter store drivhus på Sigerslevvej 31, men hun regner med at gentage succes’en til næste år.

Og man kan stadig finde Pia i Stevns Fødevarenetværks stand på Torvet i Store Heddinge, hver onsdag.

Pop-Up planteskolen på Sigerslevvej 31 (Følg vejen til Sigerslev FC’s boldbaner) har åbent:

Fredag den 13. juni fra 15 til 18.

Lørdag den 14. juni fra 10 til 14

Søndag den 15. juni fra 10 til 16.

Kommentarer