Store Heddinge

Sierslev Håndboldklub holder Åbent Hus i morgen

Store Heddinge: Sierslev Håndboldklub inviterer alle interesserede til Åbent Hus i Stevnshallen i morgen

I morgen, lørdag den 1. september fra klokken 10 til 14 holder Sierslev Håndboldklub Åbent hus i Stevnshallen.

Medlemmer af Sierslev Håndboldklub vil blandt andet vise hvor sjov håndbold kan være. Man kan prøve en fartmåler og se hvor hårdt man kan skyde. Der er mulighed for at score mål på Trolle. Og der vises eksempler på street håndbold.

Man kan også se Sierslev Håndboldklub’s nyeste tiltag, de tilbyder nu håndbold for de mindste også kaldet motorikhåndbold – med Trille & Trolle. U4 holdet for årgang 2007 til 2009 træner motorikhåndbold hver mandag fra kl. 16-17, hvor Malene og Louise vil guide og lege med børnene.

Herudover vil der være 2 hoppeborge, sumodragter, kæmpe boksehandsker, slush-ice og mini entreprenørmaskiner for de små – alt sammen sponsoreret af Stevns Entreprenør Service.

Flere informationer kan fås hos Sierslev Håndboldklub v/formand Lars Hesselbak på lelefon 61 68 72 75.

Hele familien er velkommen

Kommentarer