Sigerslevvej 76 er sendt på tvangsauktion
Store Heddinge: Totalkredit har sendte ejendommen Sigerslevvej 76 på tvangsauktion
Ejendommen Sigerslevvej 76 er en 1½ plans vinkelejendom oprindeligt opført i bindingsværk opført i 1877 med tilbygning fra 2000 af gasbeton. Taget er af cementtegl. Bebygget areal på 105 m² med udnyttet tagetage på 60 m,² således at boligareal i alt udgør 165 m².
Ejendommen fremtræder flot istandsat indendørs, men mangler færdiggørelse af facader udendørs.
Indgang via bryggers, som indeholder skabsarrangement med vask. Lille mellemgang med adgang til flot stort flisebadeværelse med spabad, stor bruseniche og to håndvaske. Fra gangen videre adgang til stue i åben forbindelse til meget stort køkken/alrum med trappe til 1. sal og udgange til terrasse og gårdsplads.
Flot køkken med elementer i mørkt træ samt følgende hvidevarer: køleskab, emhætte, keramisk bordkomfur samt indbygningsovn i stål. Flotte klinker med gulvvarme i hele stueetagen. Der er trælofter i hele huset.
Fra køkken/alrum er der en dør til entre med indgangsparti samt til lille gæstetoilet.
1. sal indeholder: Stor repos, soveværelse med walk-in closet, samt to meget store børneværelser. Parketgulve og skråvægge på hele første salen.
Ejendommen opvarmes med Opop pillefyr med tragt, der er monteret i separat fyrrum med indgang fra gårdspladsen. I fyrrummet er ligeledes monteret en Metro vandvarmer.
På ejendommen er ligeledes opført stort hønsehus samt flere skure på i alt 50 m²..
Grunden er på 1.521 m².
Ejendomsværdien er sat til 1.150.000 kroner, heraf grundværdi 412.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 16. december klokken 11:00 ved Retten i Roskilde
Kommentarer