Lille Heddinge

Skitse til cykelstier i Lille Heddinge godkendt

Lille Heddinge: I 2013 blev cykelstien mellem Rødvig og Store Heddinge indviet, men siden har trafiksikkerheden for cyklisterne igennem Lille Heddinge været diskuteret. Men, nu sker der noget.

Politikerne i Plan- og Teknikudvalget har godkendt et skitseforslag til cykelstier på 700 meter igennem Lille Heddinge, skriver Dagbladet Stevns.

Skitsen viser cykelstier, som skal laves som 2,7 meter brede enkeltrettede fællesstier for både cyklister og fodgængere i hver side af vejen.

Læs også: Cykelsti gennem Lille Heddinge er for dyr

I hver ende af Lille Heddinge vil der blive lavet et krydsningshelle, som tager hensyn til cykeltrafikken mod Store Heddinge, som er nødt til at krydse Rødvigvej for at komme til og fra cykelstien i hver sin ende af Lille Heddinge.

Cyklisterne skal derfor stadig krydse Rødvigvej, men grundet helleanlægget, vil trafiksikkerheden øges, da de krydsende cyklister kan få et overblik midt på kørebanen. Desuden vil de være synlige for bilister, og helleanlægget vil derfor virke hastighedsdæmpende.

Projektet om cykelstierne tages med som et anlægsønske til budget 2017.

Kommentarer