Strøby

Skolebørn vil plante 35.000 træer for et bedre klima

Strøby: 82 skolebørn fra Strøbyskolen er del af de 185 skoler, som sammen vil plante 35.000 træer for et bedre klima med Genplant Planeten.

Skolebørn fra 185 skoler vil plante 35.000 træer med Genplant Planeten, som afholdes i dagene den 07. november til den 11. november. Træerne vil blive plantet på skoler, i skove og på den bare mark og vil med tiden kunne bruges til skoleskove og grønne klasseværelser. 82 skolebørn fra Strøbyskolen deltager i projektet.

Gennem klimakampagnen Genplant Planteten handler 16.000 skolebørn aktivt for et bedre klima ved at plante træer. Der vil desuden blive arbejdet med læring omkring træer og klima, og om hvordan skov og træ er en del af løsningen på klimaproblemet.

Det er vigtigt at få plantet flere træer i den danske natur og internationalt, da træer kan fjerne CO2 fra luften og gemme på den. Skoven har derfor en nøglerolle i forhold til klimaet, og det er en god ting at lære børnene.

Genplant Planeten gennemføres af Skoven i Skolen, og projektet støttes af Nordea-fonden, DONG Energy, DAPO, udlodningsmidler for friluftsliv, Danske Planteskoler og 15. juni Fonden.

Skoven i Skolens hjemmeside kan man se, hvilke skoler der planter hvor og hvornår.

Kommentarer