Skolebørn i Stevns er bagud med trafik-opbakning
Stevns: Opbakningen til skoletrafikken i Stevns kommune er bagud i forhold til mange andre steder i landet.
Trygfonden og Rådet for sikker trafik, også tidligere kendt som Rådet for større færdselssikkerhed, sender hvert år en Trafiktest ud til landets kommuner.
Formålet med testen er at undersøge, hvordan kommunerne bakker deres skoler op omkring skoletrafiksikkerheden.
Testen er elektronisk og besvares af en trafiksikkerhedsmedarbejder i den enkelte kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og det er blandt andet samarbejdet mellem skoler og politi om at give børn og unge gode trafikvaner, der fokuseres på.
Hver deltagende kommune tildeles herefter point, symboliseret ved cykelhjelme, alt efter indsats på området.
Også i år er Kommunernes Skoletrafiktest blevet gennemført og Stevns Kommune har igen i år deltaget i den. Resultatet er dog ikke prangende set fra en Stevns-vinkel.
Kommunen har blot fået tildelt en enkelt cykelhjelm, som gives til kommuner, der gerne VIL skabe sikker skoletrafik, men hvor der kan gøres meget mere for at understøtte dette. De to foregående år har man kunnet flottet sig med 2 hjelme, selv om de har været knebent opnået.
Læs mere om Kommunernes skoletrafiktest her.
Se resultaterne af testen for 2012 her.
Kommentarer