Læserbrev: Skolelukninger: Er det altid økonomisk den rigtige løsning?
Skrevet af : Michael Heinemann, på vegne af Skelbæk Friskole

Debatten om skolelukninger synes at være på sit højeste. Argumenter svirrer i medierne. I det følgende vil jeg – med Stevns Kommune som eksempel – argumentere for, at ensidig centralisering måske ikke altid er den bedste løsning. Jeg vil forsøge at afholde mig fra, at komme med ‘følelsesladede argumenter’ (á la vi skal beholde en hver lille skole for at bevare det lokale fællesskab, vores nationale kultur mv.). I stedet vil jeg forsøge at komme med en række økonomiske argumenter.

Den nye skolestrukturplan i Stevns Kommune

Som det er tilfældet i så mange af de kommuner, hvor man i disse dage planlægger masselukninger af små skoler, er Stevns Kommunes nye skolestrukturplan af politikerne blevet kaldt velovervejet. Det er den sikkert også. Kommunen fattes penge, og så må tre skoler lade livet. Tilsyneladende sund økonomisk fornuft på kort sigt.

Centralisering med håb om stordriftsfordele er dog ikke altid den bedste løsning på længere sigt. Her kan det gamle ord om, at det er dyrt at være fattig, vise sig at være sandt. Hvorfor det? Dels fordi argumenterne om de store skolers fortræffeligheder er stærkt overdrevne, hvis ikke direkte forkerte (fx påstanden om, at færre i klassen nedbringer det faglige niveau). Dels fordi der er økonomiske omkostninger, der hurtigt kan vise sig at opæde stordriftsfordelene

Centraliseringen som en ‘udviklingens lov’

Før jeg vil opremse disse omkostninger på længere sigt, vil jeg skynde mig at slå fast, at jeg ikke mener, alle små skoler på landet er bæredygtige og skal bevares for enhver pris – naturligvis ikke. Problemet er imidlertid, at vi i et ganske lille land i stigende grad vælger ikke at bruge hele landet (modsat fx et kæmpestort land som Norge). Vi tror på Centraliseringen som en slags naturlov – ikke et menneskeligt valg. Domstole, politistationer, skoler, sygehuse, biblioteker mv. er blevet hastenedlagt og samlet i de større byer, ud fra en nærmest blind tro på ‘udviklingens lov’.

Ikke al værdiskabelse er nemlig ligeså let målelig som penge, maskiner eller varer. Men selvom den værdiskabelse, der fx sker i en velfungerende landsby ikke kan ses med det blotte øje, har den alligevel samfundsøkonomiske konsekvenser.

Argumenter imod skolelukninger

Tag nu skolerne. Hvilke økonomiske argumenter er der egentlig imod disse skolelukninger? Mange er allerede nævnt i den heftige debat, der er foregået den sidste tid. Men jeg vil alligevel forsøge at opremse 16 argumenter, med skolelukninger i Stevns kommune som et illustrativt eksempel:

(1) Landsbyer som Klippinge, Magleby, Hellested og Boestofte har høj risiko for at få et dårligt ry og komme ind i en ond cirkel med faldende huspriser, som det flere gange er fastslået af danske ejendomsmæglere. Dette medfører faldende ejendomsskatter for Stevns kommune.

(2) Borgerne i landsbyerne vil skulle pendle (endnu) mere og hermed komme tættere på den smertetærskel, hvor omkostningerne overstiger goderne ved at leve ‘det gode liv på landet’. Folk flytter, og vi får afvandrede områder.

(3) Det kan på sigt føre til fysisk forfald og nedlæggelse af tidligere velfungerende landsbyer, altså tab af samfundsmæssige værdier som bebyggelse, kloakering, vejbelægning, el- og vandforsyning

(4) Lukningen kan af borgerne opfattes som et tillidsbrud, der fører til mindre motivation til at samarbejde med kommunens politikere og embedsfolk eller gøre noget selv. De såkaldte ‘ildsjæle’ forsvinder, og kommunen skal gøre alting selv

(5) Øget pendling forurener miljøet mere, slider mere på kommunens veje og kan desuden gøre kommunen mindre attraktiv for tilflyttere

(6) Sociale fællesskaber på landet risikerer at gå i opløsning, herunder velfungerende foreningsliv (fx en fodboldklub, hvor en dedikeret træner/forening bruger det meste af sin fritid på at skabe stærke fællesskaber og sunde børn)

(7) Børnene mister et socialt fællesskab – det er alt andet lige langt sværere for dem at mødes efter skoletid med kammerater i en anden by

(8) Spørgsmålet er endvidere, om det er en god idé at ‘sammenklumpe’ børnene på store byskoler. Forældrene har som oftest bevidst valgt en lille skole, fordi de vurderer, at deres barn har brug for trygge, overskuelige omgivelser. Risikoen bliver derfor flere penge til specialundervisning

(9) Et lokalsamfund mister en helt utvivlsomt veluddannede borgere, der som oftest bidrager på mange måder, udover skatteindtægter.

(10) Landsbyen mister et vigtigt møde- og samlingssted, hvor der foregår mange forskellige aktiviteter

(11) Andre institutioner risikerer at blive ‘revet med i faldet’, fx SFO, børnehave, boldklub, og ungdomsklub

(12) Store samfundsmæssige værdier i form af en skolebygning/skoleområde vil ikke kunne udnyttes optimalt efter lukningen

(13) Kommunen skal bruge flere penge til skolebustransport (i øvrigt lægger man distanceomkostninger over på børnene, men sådanne ting tages jo ikke med i det kommunale regnestykke)

(14) De værdier, der skabes i mange små, nære samfund (fx hjælpe-hinanden kultur, udbredt tillid, iværksætterånd, gode opvækstbetingelser for børn) forsvinder, når landsbyborgernes smertetærskel til sidst overskrides, og de vælger at flytte væk fra kommunen.

(15) Folk der vil flytte på landet har færre landsbyer at vælge i mellem, og vælger Stevns fra.

(16) Borgerne i vores små landsbyer betaler også skat og har vel også ret til nogenlunde samme adgang til offentlige serviceydelser som folk i byerne (?)

Et kompromis: Lokal centralisering?

Det bliver altså på sigt bekosteligt for kommunen at understøtte disse områder, eller forvandle dem fra beboede områder til noget andet. En mulighed kunne derfor være at vælge nogle velfungerende landsbyer og ‘opruste’ der. Altså på sigt investere i nogle ‘små vækstcentre’, dvs. velfungerende landsbyer med masser af ildsjæle og foreningsliv. Ellers ender vi op med to-tre provinsbyer og ‘alt det andet derude’.

Land og by i gensidig afhængighed

Det samme kunne være tilfældet på Stevns, hvor planlægningen af sådanne mindre vækstcentre alt andet lige burde være mere ligetil og meget mindre omkostningsfuld grundet kommunens størelse. En sådan planlægning er vigtig, fordi land-by områderne er afhængige af hinanden – og ikke hinandens ‘fjender’ i et nulsumspil. Mange flytter til Stevns fordi de gerne vil på ”landet”.  Hvis vi sammen udviklede landområderne, kunne vi vende kommunens nuværende flugt af gode skatteborgere, til nye tilflyttere.

Som i mange andre af landets kommuner, har skoledebatten i Stevns Kommune været heftig. Der er naturligvis fornuftige argumenter for skolelukninger, herunder personale- og bygningsmæssige stordriftsfordele. På den anden side synes politikere og embedsfolk at glemme, at centralisering også er en bekostelig affære. Bevarelse af skoler har ikke kun noget at gøre med ‘følelser & fællesskab’ men i høj grad også med ‘fornuft & økonomi’ (et argument, som centralisterne synes at have haft monopol på de sidste mange år). Lukninger ser fint ud i regnearket – men i praksis kan besparelserne hurtigt blive opædt af uforudsete udgifter.

Såfremt lukningerne gennemføres må vi forholde os til fakta, og lokalområdernes ønske om friskoler.

CEPOS offentliggør en ny undersøgelse, der sammenligner kvaliteten og omkostningerne af undervisningen i de private og offentlige grundskoler i Danmark.

Undersøgelsen konkluderer bl.a.:

• At private skoler mindst er 12 % billigere pr. elev end offentlige skoler.
• At konkurrencen mellem offentlige og private skoler i Danmark er ulige. De offentlige skoler har en økonomisk fordel, da de private skoler modsat de offentlige kun for dækket 75 % af omkostningerne pr. elev og ikke automatisk tilføres yderligere midler til elever med svagere social og økonomisk baggrund.
• At andelen af ressourcesvage elever ikke er markant større på offentlige skoler end private. Offentlige skolers højere omkostninger per elev og lavere karaktergennemsnit kan derfor heller ikke forklares på baggrund af sociale og økonomiske forskelle i elevernes baggrund.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund data fra 1.214 danske skoler, hvoraf 192 er privat skoler (35 % af de i alt 489 privatskoler i Danmark) og 1022 er offentlige skoler (67 % af de i alt 1519 offentlige skoler i Danmark).

Stevns kommune har i 2011 undervisningsudgifter på kr. 75.143 pr elev. Kommunens udgift til en friskoleelev er kr. 27.000. Prøv selv at gange differencen med 100.

Netop derfor er mange danske kommuner lykkelige, når forældre tager initiativ til etableringen af lokale friskoler. Vi må og skal frigøre os fra forvaltningens kortsigtede regnearksløsninger. Vi bør kunne forlange, at vores politikere tager initiativ til at tænke langsigtede og holdbare løsninger for Stevns kommune. Hvis dette ikke kan gøres i 2012, må jeg opfordre til at stemme på nogen der har modet og evnerne til dette i 2013. Som en af Danmarks mindste kommuner, har Stevns kommune muligheden for at være nytænkende, fleksible, hurtige til at agere, med en fart andre kommuner ville misunde. Dette er en reel mulighed, vi må og skal søge.

Hvis alting efterhånden lukkes og afvikles ‘derude’, kan man desuden ende med at blive en attraktionsløs afviklingskommune. Og hvor sjovt er det lige? Skulle det ikke være muligt at udnytte hele kommunen til fælles bedste?