Skorstensbrand i Højerup lørdag eftermiddag
Højerup: Sidst på eftermiddagen i går var der skorstensbrand i et hus med stråtag på Højerup Bygade
Lørdag den 29. december sidst på eftermiddagen blev Falck i Store Heddinge kaldt ud til Højerup Bygade til en skorstensbrand i et hus med stråtag. På grund af stråtaget blev de frivillige tilkaldt til at gøre tankvognen klar.
– Hun havde brugt vådt brænde og så proppet en julekrans ind i brændeovnen og så gik der ild i skorstenen, fortæller indsatsleder Klaus Stevns Madsen og fortsætter:
Vi fejede skorstenen og tog cirka to bakker aske ud af den og kunne derefter køre hjem igen. Jeg var hjemme cirka klokken 17.20.
Kommentarer