Store Heddinge

Skovvænget 1 er sendt på tvangsauktion

skovvaenget_1_1

Store Heddinge: En panthaver har sendt et lille parcelhus i landzone ved Store Heddinge på tvangsauktion

Ejendommen Skovvænget 1 er beliggende i landzone på en lille lukket villavej lidt udenfor Store Heddinge. Huset er 110 m², opført i 1965 i røde mursten og taget er bølgeeternitplader. Der er desuden en garage 42 m², ligeledes i røde mursten med built-up tag. Garagen indeholder et udhus.

Huset er forsynet med termovinduer og indeholder: Entré/fordelingsgang. 3 værelser. Nyere badeværelse med bruser og granitgulv med gulvvarme. Bryggers. Stue med delvist åbent til køkken, der er med nyere hvide elementer og mørke bordplader. Af hårde hvidevarer forefandtes kogeplade, emhætte, ovn, køleskab samt køle-/fryseskab. Huset opvarmes med naturgas.

Ejendommen trænger generelt til istandsættelse samt oprydning. Udenomsarealerne er udlagt som indkørsel med perlesten samt have. Haven fremstår uplejet. Grunden er på 983 m².

Der er vedtaget spildevandsplan på ejendommen, så der skal separatkloakeres. Det vides ikke om det er sket.

Ejendomsværdien sat til 880.000 kroner, heraf grundværdien 338.800 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 13. maj klokken 10:30 ved Retten i Roskilde.

Kommentarer