Samfund

Skraldegigant risikerer at gå konkurs

RenoNorden, der står for affaldshåndteringen i Stevns Kommune, har tabt 300 millioner kroner i årets første tre måneder.

Skraldegiganten RenoNorden, der henter affald i 20 sjællandske kommuner – deriblandt Stevns – risikerer at gå konkurs. Sidste år havde de et underskud på 335 millioner kroner på grund af urealistiske renovationskontrakter. Men problemerne er slet ikke ovre.

Læs også: Stevns Kommune risikerer affaldsproblemer

I årets første tre måneder har selskabet måtte tage et tab på yderligere 300 millioner kroner, fordi affaldskontrakterne, der blandt andet er indgået med danske kommuner, var endnu ringere end tidligere antaget. Det skriver Dagbladet.

10 kommuner i vores Region har kontrakt med RenoNorden:

  • Greve
  • Holbæk
  • Kalundborg
  • Køge
  • Odsherred
  • Ringsted
  • Roskilde
  • Slagelse
  • Solrød
  • Stevns

Dertil kommer ti kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland

Kommentarer