Samfund

Skriv under for at få rød bus tilbage

Vallø: Forældre til børn i Valløby har taget første spæde skridt til at få skolebus tilbage med online underskriftindsamling

“Har du det lige som os, der er utilfredse med at man har valgt at nedlægge skolebussen kl. 14 fra Strøby skolen til Valløby.”

Sådan skriver forældre på hjemmesiden onlineunderskrift.dk og åbner dermed for at andre forældre også kan give deres underskrift for at få genåbnet busruten.

I opfordringen til at skrive under står der endvidere om problemerne ved den manglende skolebus: “I praksis betyder det, at børnene ikke har mulighed for at komme hjem fra skolen når de har fri. Især i denne vintertid, hvor der er vand og sne på cykelstien opstår et stort ønske om at få genindført 2-bussen. Man kunne evt. se på behovet omkring bussen kl. 16.30 da det er vores opfattelse at denne bus ofte køre tom afsted fra Strøby Skolen.”

“Er du ligesom os meget utilfredse med at busafgangen er nedlagt, så hjælp os ved at skrive under her – så vil vi forsøge at påvirke Lokal Trafikken APS og Stevns Kommune til at handle hurtigt. Med venlig hilsen Forældre i Valløby.”

Der er ikke registreret nogle underskrifter, der støtter forældrenes protest, og initiativtagerne til underskriftindsamlingen er indtil videre anonyme. Der står heller ikke nogen dato på opfordringen til at skrive under.

Stevns.nu vil meget gerne have kontakt til initiativtagerne og andre, som gerne vil have omtale af lignende problemer her på netavisen.

Kommentarer