Skunklaboratorium afsløret i Store Heddinge
Store Heddinge: Tre mænd på 31, 37 og 44 år fra Store Heddinge blev onsdag anholdt efter afsløringen af et skunklaboratotium
Onsdag den 7. januar klokken 18:43 ransagede en specialpatrulje fra lokalpolitiet i Køge bopælen hos tre mænd på 31, 37 og 44 år fra Store Heddinge på grund af mistanke om besiddelse af euforiserende stoffer.
Ved ransagningen fandt politiet cirka 14 kilogram skunk samt et skunklaboratorium, hvor 258 planter var under dyrkning.
De tre mænd blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika.
Politiet tilkaldte et el-selskab til at undersøge el-installationen, og el-selskabet kunne kort efter oplyse, at der var foregået tyveri af el i forbindelse med skunkproduktionen, fordi el-ledninger var ført uden om el-måleren på stedet.
De anholdte har efter afhøring til sagen overnattet i et arresthus, indtil politiets jurister torsdag formiddag afgør, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Kommentarer