Skur udbrænder efter brug af ukrudtsbrænder
Rødvig: En hurtig indsats fra Stevns Brandvæsen forhindrede i går, at en ildebrand i et skur og en carport, bredte sig til selve huset
Tirsdag den 11. juni klokken 19.12 fik Stevns Brandvæsen i Store Heddinge en melding om bygningsbrand i en villa/rækkehus på Rødvig Strandvej.
– Det viste sig at det brænder i et skur og en carport, og det kun er røg, der er kommet ind i huset. Vi slukker branden fra to sider af og holder den uden for huset, fortæller indsatsleder Klaus Stevns Madsen
Manden havde gået noget tid før med en udkrudtsbrænder og syntes selv han holdte afstand. Da han var færdig, gik han i gang med noget andet i haven og kunne lige pludselig høre nogle lyde. Da han kigger efter ser han, at der er brand i et lille skur, som når og bredde sig til resten af skuret og carporten samt til udhænget på huset.
Skuret udbrænder og halvdelen af carporten, men huset blev reddet.
SSG skadeservice blev tilkaldt så de med det samme kan gøre rent i huset, hvor der har været røg. Desuden blev Stevns EL-Service tilkaldt, da strømmen var gået i halvdelen af huset.
Kommentarer