Slip din indre pirat løs i Skatteøen i 2013

Rødvig: Stevns Friluftsscenes sommerforestilling 2013 bliver musicalen Skatteøen bearbejdet af Preben Harris og med musik af Sebastian. Stykket bliver instrueret af Birgit Massesson.
Skatteøen er sørøverklassikeren, der indeholder drømmen om eventyret, og hvor drengen Jim Hawkins kommer til at spille en afgørende rolle i kampen mellem englænderne og de onde pirater, anført af selveste Long John Silver.
Handlingen bliver flot båret frem af Sebastians medrivende musik med sangene Sørøversangen, Admiral Benbow, Drømmen og mange flere. Sangene er ofte spillet i radioen
Stykket kræver mange medvirkende, har du lysten, så meld dig allerede nu til instruktøren på tlf. 22 98 34 81. Forudsætningen for at være med, er lysten til amatørskuespil, og gerne at du kan synge. Da alle deltagere er vigtige for at stykket kan gennemføres, skal du kunne møde til prøverne, og det er et must på de dage, hvor stykket opføres.
Der er informationsmøde i den gamle gymnastiksal på Gymnastikefterskolen Stevns (tidl. Stevns Gymnastik- og idræftsefterskole), Boestoftevej 58, 4660 Store Heddinge tirsdag den 2. oktober 2012 kl. 19.00.
Den 9. oktober afholdes audition, sangaftner den 23. oktober og 6. november ligeledes kl. 19.00.
Prøverne af selve stykket starter tirsdag den 8. januar 2013 og derefter hver tirsdag i skolens gamle gymnastiksal.
Når vejret bliver til det forhåbentlig medio maj, rykker vi ud på amfiteatret i skolens haveanlæg. Alle prøverne er fra kl. 19.00 til senest 22.00. Stykket opføres i perioden 22.-30. juni 2013 som både aften- og eftermiddagsforestillinger.
Alle, der kunne tænke sig at høre mere om planerne for 2013. Er meget velkomne til informationsmødet, hvor man også kan melde sig som deltager.
Fotoet er fra 2010, hvor forestillingen var Gøngehøvdingen.
Kommentarer