Sluseporten ved Tryggevælde Å skal renoveres

Stevns Kommune renoverer sluseporten ved udløbet af Tryggevælde Å i hele næste uge
Fra mandag den 22. september til søndag den 28. september renoverer Stevns Kommune sluseporten ved udløbet af Tryggevælde Å. Det betyder, at man ikke kan passere den i hele ugen.
Brædderne vil blive erstattet med stålriste, som dels er mere sikre at gå på, dels har en længere holdbarhed. Saltvandet har desuden sat sit præg på rækværket der derfor også skal renoveres.
’Vi renoverer sluseporten, da brædderne og rækværket trænger til en opdatering, så de igen kan holde i mange år’, fortæller vandløbsmedarbejder Steen Roed.
Renoveringen af den øverste del af sluseporten er led i kommunens fortsatte vedligeholdelse og forbedring af sluseporten. Slusen er placeret et meget centralt sted i kommunen. Den skal reducere risikoen for oversvømmelser i baglandet.
Foto: Stevns Kommune
Kommentarer