Hårlev

Smagens Time på Hårlev Kro – forbudt for voksne!

Hårlev: Tirsdag 9. oktober er der Smagens Time for børn i alderen fra 5 til 15 år på Hårlev Kro.

Claus Uhrenholt Lauritzen og holdet bag Hårlev Kro gentager succesen med Smagens Time fra sidste år, hvor der var udsolgt. Hårlev Kro har reserveret sine 35 siddepladser til børnene og sender forældrene uden for døren.

Børnene får mulighed for at nyde en sund og velsmagende 3-retters menu, der både forkæler smagsløgene og udvider deres mad horisont. Maden er lavet ud fra sæsonens råvarer, og er doneret til formålet.

Det koster 110 kroner at deltage. Billetten kan købes på http://madbillet.dk/smagens-time/, den dækker både mad og drikke og medbringes blot på aftenen, så sørger Hårlev Kro for resten.

Claus, Anja og Martin arbejder gratis denne dag og overskuddet fra Smagens Time går ubeskåret til Melting Pots arbejde med at etablere en madskole for fattige unge i Bolivias hovedstad, La Paz, i samarbejde med IBIS.

– Der et solgt 10 billetter til Smagens Time, tirsdag den 9. oktober. Det betyder, at der er 25 billetter tilbage. Vi glæder os rigtig meget til at give børnene og de unge en fantastisk smagsoplevelse, og samtidig støtte en god sag, siger Claus Uhrenholt Lauritzen til Stevns.nu.

Arrangementet er tirsdag den 9. oktober, fra klokken 17.00 til 18.30 på Hårlev Kro, Hårlev Stationsvej 1, Hårlev. Husk at køb billetten på http://madbillet.dk/smagens-time/.

Kommentarer