Store Heddinge

”Snup en lille én” i Café Stevnen torsdag aften

cafe_stevnen

Store Heddinge:  Café Stevnens Venner til foredraget ”Snup en lille én” om alkoholisme torsdag aften

Torsdag den 1. oktober klokken 19.00 inviterer Café Stevnens Venner til foredraget ”Snup en lille én”.

Det begynder ofte med “en lille en…” men den ene bliver til mange. Helbredet kan ikke holde til det, familielivet heller ikke. Vi taler om folkesygdomme i Danmark, det her er en af dem.

Er du alkoholiker, eller drikker du bare lidt for meget?

Den skjulte alkoholisme trives rigtig fint i Danmark. Og det er ikke kun de nederste socialklasser, der har problemet.

Knud klarede livet fint. God økonomi, fint familieliv. Der var bare det problem at det lille problem med en lille én blev et meget stort problem.
På et tidspunkt blev det for meget, for familien, for medarbejderne, for ham selv. Og hvad så?

Knud er stevnsbo. Knud kommer i Café Stevnen og fortæller sin historie – den er værd at lytte til.

Tilmelding ikke nødvendig. Alle er velkomne.

Prisen er 50 kroner inklusive kaffe og kage. Der betales ved indgangen.

Arrangør er Café Stevnens Venner. Foreningen kan kontaktes på e-mail csvenneforening@gmail.com.

Mød Knud i Café Stevnen, Algade 33, Store Heddinge, torsdag den 1. oktober klokken 19.00.

Kommentarer