Store Heddinge

Snurretoppen fejrer 30 års fødselsdag

snurretoppen

Store Heddinge: Snurretoppen fejrer 30 års fødselsdag med Young Flowers, Det forsømte Forår, Sys Bjerre og lokal gospel.

Fra onsdag den 6. april og en uge frem fejrer Mødestedet Snurretoppen i Algade i Store Heddinge 30 års fødselsdag. Det lokale kulturhis indleder festugen med et besøg af rockbandet Young Flowers, der giver koncert onsdag den 6. april klokken 20.00.

Læs også: Progressiv rock fra slut 60’erne i Spilledåsen

Søndag den 10. april klokken 15 er der fødselsdagskoncert med stevnsboen Sys Bjerre og band. Denne gang er det en fælleskoncert med det lokale gospelkor, Hold On. Billetprisen er i anledning af fødselsdagen på 30 kroner.

Festugen slutter tirsdag den 12. april klokken 19:30 med teaterforestillingen ’Det forsømte forår’ over Hans Scherfigs kendte roman.

Læs også: ’Det forsømte Forår’ gæster Snurretoppen

I anledning af fødselsdagen er der desuden rabat på biografbilletterne. Fra torsdag den 7. april til mandag den 11. april koster en biografbillet kun 30 kroner. Man kan se hvilke film der spilles samt bestille billetter på www.snurretoppen.net

Kommentarer