Samfund

Social- og Sundhedsudvalget afholdt cafémøde onsdag

Se billedserie

Kommunens ledere og medarbejderrepræsentanter inviteres til en række cafémøder, hvor de kan komme med input til næste års budget.

Onsdag den 15. marts startede rækken af cafémøder, hvor Social- og Sundhedsudvalget stillede op til debat om næste års budget.

Økonomiudvalget har nemlig besluttet en ny budgetproces, der har fokus på en mere involverende dialog mellem kommunens ansatte og de politikere, der tager beslutningerne.

Læs også: Ny og mere involverende budgetproces i Stevns Kommune

I den kommende tid vil hvert af de politiske fagudvalg holde et cafémøde, hvor de har inviteret relevante ledere og medarbejdere samt kommunalbestyrelsens medlemmer.

På møderne vil politikerne fra de enkelte udvalg lytte til deltagerne og samle input til budgettet – målet er, der ikke skal tales om økonomi, men derimod om visioner og ønsker til den fremtidige drift.

De næste cafémøder afholdes den 22. marts samt 4., 5. og 6. april.

Kommunalbestyrelsen skal endeligt vedtage budget 2018 den 12. oktober 2017.

Kommentarer