Sogneindsamling i Lyderslev-Frøslev og Store Heddinge
Store Heddinge: Lyderslev-Frøslev og Store Heddinge sogne deltager i årets sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp søndag
Søndag den 8. marts deltager Lyderslev-Frøslev og Store Heddinge sogne i årets sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp.
Søndag den 8. marts er ”Kvindernes internationale kampdag” så i år sætter kampagnen fokus på kvinder i verdens fattigste lande.
De fleste kvinder i Danmark tager deres ligeret for givet. Ret til uddannelse, ret til at stemme, ret til at tjene egne penge. I mange fattige lande er kvinders rettigheder også skrevet ind i grundloven. Alligevel er kvinders rettigheder ofte ikke eksisterende. Derfor indgår rettigheder og ligestilling mellem kønnene altid i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Der er stadig brug for nogle flere indsamlere på dagen og man er meget velkommen til at kontakte Jørgen Sandgaard på telefon 20 28 09 78 og melde sig til.
Kommentarer