Hellested

Soloulykke i Arnøje søndag aften

indsatsleder_2

Hellested: Bilist ville skrive en sms og så kørte han ind i et skilt og et vejtræ på Arnøje Bygade/Arnøjevej.

Søndag den 10. maj klokken 19.03 blev Stevns Brandvæsen kaldt ud til oprydning efter en soloulykke med en bil på Arnøje Bygade/Arnøjevej

– En bilist var kørt ud af byen og ville skrive en sms og så kørte han ind i et skilt og et vejtræ, fortæller Klaus Stevns Madsen, indsatsleder ved Stevns brandvæsen.

Bilen holdt på vejen og havde tabt olie og kølerviske ud over vejen og i rabatten

– Ambulance og nødbehandler er på stedet, da jeg lander og Falck Hårlev kommer også til stede. Vi skubber bilen ind til siden og tager olie og kølerviske op og rydder op hvad vi kunne, fortsætter Klaus Stevns Madsen.

Miljøvagten bliver også tilkaldt. De kommer til stedet og tager sig af det der er sivet ned i rabatten. De tager prøver og tager sig af det i morgen mandag.

– Politiet kom også, efter at de havde været hos manden på skadestuen. Bilen bliver fjernet hurtig muligt, afslutter indsatslederen.

 

Kommentarer