Sølv ved DM til rallykører fra Hårlev

Hårlev: Rallykøreren Henrik Larsen fra Hårlev vandt sølv til DM i Standard National på Bornholm i weekenden
Lørdag den 3. november var der kamp til det sidste om guldet og sølvet ved finalerne i danmarksmesterskaberne, Danboring Rally på Bornholm.
Henrik Larsen/Jeannette Kvick, Hårlev/Maribo, førte før finalen med kun tre point foran Morten Grove Nielsen/Frits Grove Nielsen, Silkeborg/Fårvang. Så dagen blev en spændende duel mellem de to hold, der blandt andet skulle igennem 12 hastighedsprøver.
Læs også: Rallykører fra Hårlev skal køre om guldet
Desværre for Henrik Larsen og Jeannette Kvick var de forsvarende danmarksmestre Morten Grove Nielsen og Frits Grove Nielsen, hurtigere på de snoede bornholmske veje, så de genvandt deres 2011-titel med tre point.
Kommentarer