Strøby Egede

Sommerjazz i Solgårdsparken på onsdag

basement_jazzband

Strøby Egede: Basement Jazzband spiller traditionel jazz ved de Røde Pavilloner i Solgårdsparken onsdag

Onsdag den 23. juli spiller Basement Jazzband i Solgårdsparken. Basement Jazzband gæstede Solgårdsparken i 2012 men de blev stoppet af et kraftigt regnvejr, derfor får bandet nu chancen igen.

Basement Jazzband kommer fra København og omegn. Bandet består af syv garvede jazzmusikere, der spiller dansevenlig traditionel jazz, med et bredt repertoire af jazzklassikere og evergreens.

Støtteforeningen opfordrer publikum til at komme, selv om man ikke er til jazz, da stemningen er høj, ligesom ved de andre musikaftener.

Der er som sædvanlig gratis adgang. Til gengæld må man ikke medbringe egne drikkevarer – det gælder også kaffe. Solgårdsparkens Støtteforening sælger drikkevarer, der skal betale musikken og renoveringen af det grønne område.

Solgårdsparken er en kommunal park, som Solgårdsparkens Støtteforenings cirka 450 frivilligt betalende medlemmer arbejder med at vedligeholde.

Det koster 100 kroner om året at være medlem af Solgårdsparkens Støtteforening.

Det er tilladt at medbringe egne borde og stole, så man kan sidde behageligt og nyde den gode stemning musikarrangementerne i Solgårdsparken er kendt for.

Der er mulighed for at grille medbragt mad på de tændte griller fra klokken 18.00.

Man kan også vælge at bestille buffet hos Den Hvide Kok på telefon 5666 1088 senest på selve dagen inden klokken 12.00.

Den sidste sommerkoncert i år bliver traditionen tro med The Rocking Ghost. De spiller onsdag den 6. august klokken 19:30.

Basement Jazzband går på scenen ved de Røde Pavilloner i Solgårdsparken, klokken 19.30 onsdag den 23. juli.

Kommentarer