Spændende samarbejde mellem Engvang Frugt og professionshøjskolen Absalon
Engvang Frugt og specialiteter var i går til Food Days Sjælland, hvor de skal samarbejde med studerende fra professionshøjskolen Absalon om at omdanne et restprodukt fra produktionen – skræl og sten fra kirsebær – til et nyt produkt.
Annelise Nielsen fra Engvang Frugt & Specialiteter siger:
–Det er rigtig interessant for os, hvis noget af det, som man i dag bare smider ud, kan blive til noget nyt. Her tilfører de studerende en masse spændende idéer og innovation, som vi kan bruge til nye produkter. Så vi er rigtig glade for at være kommet i gang.
Projektet giver de studerende mulighed for at prøve kræfter med en case fra virkeligheden og støtter arbejdet med ressourceeffektivitet i virksomheder.
Læs mere om samarbejdet her.
Kommentarer