Spar penge på efterårsferiens oplevelser
5 kulturoplevelser til efterårsferien
Efterårsferien står for døren – og hvad skal I så finde på? Kulturfællesskabet CulturePoint har samlet en perlerække af forslag – og fælles for de udvalgte oplevelser er, at I får rabatter og gratis fordele.
Så står efterårsferien for døren, og måske savner du et kulturelt indspark i din ferie – måske har du endda børn eller børnebørn, der skal med ud på oplevelser?
Det kan godt være lidt af en udfordring at finde de aktiviteter, som både børn og voksne har lyst til, og pludselig er ferien gået med Netflix eller computerspil. Derfor har kulturfællesskabet CulturePoint samlet en liste over aktiviteter i efterårsferien, hvor alle aldre kan være med.
–Alle kan gratis downloade app’en CulturePoint og hente inspiration til oplevelser på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Det bedste af det hele er, at der i anledning af ferien er mange museer og attraktioner, der har ekstra mange aktiviteter på programmet, og som bruger af CulturePoint er der oveni hatten rabatter og gratis fordele, fortæller Stephanie Hamilton, projektkoordinator for CulturePoint.
–Måske har du og børnene lyst til at prøve fossiljagt ved Faxe Kalkbrud? Det er jo kun et par måneder siden, at 11-årige Mads Hyldager fra Gentofte fandt en 63 millioner år gammel tand fra en fortidskrokodille netop dér. Mon ikke det giver mange andre ’blod på tanden?
På CulturePoint er der et væld af inspiration til oplevelser, der venter i efterårsferien. Alle oplevelser kan kombineres med en skovtur og en kop varm kakao, så det er bare med at komme afsted.
1: Få 25% rabat på entréen til Geocenter Møns Klint
Geocenter Møns Klint har i efterårsferien et væld af ekstra aktiviteter. Tag børn eller børnebørn med, så kan de prøve at støbe deres egen dinosaur-tand. Du kan også tage din bedre halvdel med på én af de guidede ture til Møns Klint og blive klogere på et af Danmarks smukkeste steder. Med CulturePoint er der 25% rabat på entréen.
2: Faxe Kalkbrud – gratis fossiljagthæfte og 20% rabat i butikken
Er I lige så dygtige til at finde fossiler som 11-årige Mads, der i august fandt en tand fra en fortidskrokodille ved Faxe Kalkbrud? Med CulturePoint får I et gratis fossilhæfte, der er en nyttig guide til din fossiljagt. Som CulturePoint-bruger får du også 20% rabat i museets butik.
3: Frilandsmuseet i Maribo – 50% rabat på entréen til bedsteforældre
Tag børnebørnene med til sjove aktiviteter hos Frilandsmuseet i efterårsferien. Ugen er fyldt med sjove aktiviteter, du kan lave med børnene: Byg jeres eget lille stråtækte hus, gå på skattejagt eller vær med til den traditionsrige ’græskar-udskæring’ og meget andet. Bedsteforældre får 50% rabat på entréen med CulturePoint.
4: Danmarks Borgcenter – 25% rabat på entréen
Også Danmarks Borgcenter har et væld af oplevelser for voksne og børn i alle aldre på programmet i efterårsferien. Her kan I lave pandekager og snobrød over bålet, opleve den spændende falkoner-opvisning og meget andet. Med CulturePoint er der 25% rabat på entréen til voksne.
5: Gratis kaffe på Gavnø Slot
Med CulturePoint får du en gratis kop kaffe med i købet, når du besøger Gavnø Slot, også i efterårsferien. Gavnø Slot har en imponerende malerisamling, antikviteter, nyrestaurerede stuer og en masse aktiviteter for både børn og voksne.
Faktaboks
CulturePoint er et markedsføringssamarbejde mellem en lang række museer og attraktioner på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, samt VisitSydsjælland-Møn og VisitLolland-Falster. Ideen er, at mange flere får øjnene op for de spændende kulturelle muligheder, der venter lige i baghaven. Ud over rabatter og medlemstilbud, så indbyder CulturePoint også løbende til særarrangementer som fx VIP-rundvisninger og særarrangementer for kulturinteresserede. Det er gratis at blive og være medlem af CulturePoint.
Det tager 2 minutter, så er du i gang
Hent app’en CulturePoint til din smartphone i din app-store og følg vejledningen, eller se alle nuværende tilbud på culturepoint.dk.
Kommentarer