’Spil Dansk’ sangaften i Valløby Præstegård

valloeby_kirke

Valløby: I anledning af Spil Dansk Dagen afholdes der sangaften i konfirmandstuen i Valløby Præstegård.

Spil Dansk Dagen er en årlig begivenhed, som markerer den danske musik. I år har man valgt at udvide denne dag til hele uge 44.

-Derfor afholder Valløby sin sangaften tirsdag 27.oktober og ikke om torsdagen, som vi ellers har gjort, fortæller Lene Krause Jensen, fra Kirkekontoret for Strøby, Valløby og St.Tårnby pastorat. Og hun fortsætter:

-Alle sange denne aften har det til fælles, at de er skrevet af danske komponister og tekstforfattere. Vi kan allerede afsløre, at vi skal synge tekster af Rasmussen, Rasmussen, Andersen, Andersen, Grundtvig og Grundtvig. Kom og find ud af hvem, der hentydes til.

Organist Niels Andersson sidder ved klaveret, og Marianne G. Nielsen deltager i fællessangen med sin flotte stemme.

Gratis adgang og kaffe med kage i pausen.

Spil Dansk Sangaftenen foregår tirsdag den 27. oktober klokken 19.00 i konfirmandstuen i Valløby, Vallørækken 3, 4600 Køge.

Kommentarer