Store Heddinge

Spilledåsen har sænket priserne i den nye sæson

marie-carmen-koppel

Store Heddinge: Kulturforeningen Spilledåsen har sænket billetpriserne i efterårssæsonen

Det er blevet billigere at købe billetter til Kulturforeningen Spilledåsens fem koncerter i den kommende efterårssæson. Og det på trods af at der er kendte navne som Tom McEwan, Hugo Rasmussen, Billy Cross og Marie Carmen Koppel på programmet.

Priserne er sænket til nogenlunde samme niveau som i 2009. Bestyrelsen håber at de lavere priser kan lokke flere til at komme til koncerterne.

Der er enhedspris over hele salen og billetterne koster 160 kroner for medlemmerne og 185 kroner for gæster. Undtaget er møllejazz i Lille Heddinge Mølle, hvor medlemmer kun skal betale 100 kroner og gæster 125 kroner.

Til koncerten med Marie Carmen Koppel koster billetter dog lidt mere idet medlemmer skal betale 175 kroner og gæster 200 kroner.

Kulturforeningen Spilledåsens koncerter foregår normalt i Snurretoppen i Algade i Store Heddinge, der er kendt for at have en glimrende akustik.

Café Algade har åbent de mandage, hvor Kulturforeningen Spilledåsen har arrangementer.

Efterårets program:

  • Tirsdag den 17. september: „Jorge Cordero & Los Gran Daneses“
  • Lørdag den 21. september er der møllejazz i den gamle mølle i Lille Heddinge med „United
  • Nations Jazzband“
  • Tirsdag den 8. oktober: ”Billy Cross & Rebels Without Applause”.
  • Tirsdag den 12. november: Tom McEwan, Hugo Rasmussen og Torben Kjær
  • Mandag den 2. december: Marie Carmen Koppel

Løssalg af billetter er overtaget af Kop og Kande Store Heddinge i stedet for Tøjeksperten. Billetter kan desuden købes i Staxen i Hårlev, og i Karise Papir og Tobak og via foreningens hjemmeside www. spilledaasen-stevns.dk

Man kan læse meget mere om efterårets programSpilledåsens hjemmeside

Kommentarer