Samfund

Sport og idræt til Arkivernes Dag

Stevns: Kommunens to lokalhistoriske arkiver inviterer til Arkivernes dag fordelt på to lørdage, og har fået temaet ”sport og idræt”.

Lørdag den 05. november fra klokken 10.00 til klokken 13.00 holder Vallø lokalhistoriske Arkiv i Bredgade 1 i Hårlev åbent.

De har valgt at udvide temaet med slægtsforskning, som der vil være en udstilling om indtil den 05. november. Arkivet vil være behjælpelig omkring slægtsforskning, og vil præsentere flere uidentificerede fotos. Der vil være kaffe, te og kage.

Lørdag den 12. november fra klokken 10.00 til klokken 14.00 holder Stevns Lokalhistoriske Arkiv i Egestræde 14 i Store Heddinge åbent.

Udover temaet vil der være udstilling med albums, udpluk af billeder, videoklip fra fodbold, håndbold, gymnastik og svømning og idrætsdage fra før og nu. De frivillige på arkivet vil gerne have hjælp til navne på flere billeder.

Lokalarkiverne rummer en samling af historisk materiale, som fortæller noget om livet i lokalområdet, og de er til rådighed for alle. Der er offentlig adgang på lokalarkiverne for alle, og det er ligeledes gratis at bruge dem.

Kommentarer