Hårlev

Sportsfiskere har gjort Krogbækken klar til gydning

gydebanker_krogbaekken_3

Hårlev: Frivillige vandplejefolk færdiggjorde i lørdags seks gydebanker i Krogbækken ved Hårlev.

Lørdag den 19. september fik Krogbækken ved Hårlev igen besøg af frivillige vandplejefolk fra Køge Sportsfiskerforening. De skulle færdiggøre et projekt, der startede den 4. juli i år.

Læs også: Frivillige udlagde gydesten i Krogbækken

Resultatet er seks nye gydebanker og masser af sten til skjul i vandløbet. Dermed er Krogbækken klar til at tage imod havørrederne når de kommer for at gyde i løbet af efteråret.

– Vi ser nu frem til, at det gode fiskeri i Køge bugt og på Stevns klint kan blive endnu bedre, og på vegne af Køge Sportsfiskerforening vil jeg gerne takke lodsejer Rasmus, landmand og altmuligmand, for hans støtte og hjælp til at gennemføre projektet, samt de cirka 24 frivillige, der deltog på de to dage, udtaler John Østergaard fra Køge Sportsfiskerforening. Det skriver sportsfiskeren.dk.

Kommentarer