Store Heddinge

Spritbilist fradømt kørekortet i fem år

retten_justitia

Store Heddinge: En promille på 2,34 medfører at en 47-årig spritbilist skal i behandling for alkoholmisbrug

Natten til lørdag den 25. maj 2013 lidt før klokken 04:52 kørte en dengang 46-årig mand fra Store Heddinge galt i et sving på Køgevej i Store Tårnby ved Hårlev. Politiet blev tilkaldt og de udtog en blodprøve, der senere vist at manden havde 2,34 promille alkohol i blodet.

Læs også: 46-årig spritbilist fra Store-Heddinge kørte galt

Den 47-årige stevnsbo har nu været en tur i Retten i Roskilde. Her blev han frakendt retten til at køre bil i fem år.

Derudover fik han en dom på 30 dages betinget fængsel samt en bøde på 18.000 kroner. Han skal også betale sagens omkostninger. Det skriver Dagbladet.

Manden skal desuden i behandling for sit alkoholmisbrug, under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kommentarer