Spritbilist kørte galt på Gjorslevvej
Klippinge: En beruset mand kørte i nat galt på Gjorslevvej og faldt derefter i søvn i bilen
Natten til tirsdag den 27. august klokken 3.00 blev Stevns Brandvæsen i Store Heddinge kaldt en tur ud på Gjorslevvej i Holtug, hvor en bil var kørt galt. Meldingen lød på færdselsuheld med fastklemte.
– En mand, der havde sprut i blodet, var kørt ind i skellet til marken hen over 20 meter og bilen var væltet rundt og havnet på siden, fortæller indsatleder ved Stevns Brandvæsen, Klaus Stevns Madsen, og han fortsætter:
– En forbipasserende bilist syntes det så mærkeligt ud med en bil deroppe. Han fandt en mand i bilen og fik ham ud. Det viste sig at han hade ligget og sovet i bilen noget tid, inden han var blevet opdaget. Føreren, en 51-årig mand fra Køge, blev kørt til tjek på Køge Sygehus.
Brandvæsnet og politiet fik i fællesskab væltet bilen rundt på hjulene igen, så den ikke står til fare for nogen.
Kommentarer