Stabilt indbyggertal i kommunen

Stevns Kommune: Indbyggertallet i Stevns Kommune holdt sig forbavsende stabilt de seneste syv år
Indbyggertallet i Stevns Kommune har holdt sig forbavsende stabilt siden 2006. Der er kun en forskel på 16 personer mellem 2006 og 2013. Indbyggertallet nåede sit maksimum i årene 2009-2010 hvor der var i alt 21.948 indbyggere i kommunen. Siden da er tallet faldet til 21.818 personer, hvilket altså kun er 16 færre end i 2006 hvor tallet var 21.834.
Tendensen er at folk vælger at flytte ind til byerne. Det ses også i vores område. Indbyggertallet i Næstved Kommune er steget med 1879 personer og i Køge Kommune er tallet er stegt med 2.053, de sidste syv år. I samme periode er indbyggertallet i Faxe Kommune steget med 462 personer.
Indbyggertallet er faldet mest i landkommunen Lolland, hvor der nu er 4531 færre indbyggere end i 2006. I Guldborgsund er der forsvundet 2.138 indbyggere og i Vordingborg er tallet faldet med 945.
Indbyggertallene i Stevns Kommune fra 2006 til 2013.
2006: 21.834
2007: 21.828
2008: 21.892
2009: 21.948
2010: 21.948
2011: 21.855
2012: 21.855
2013: 21.818
Kilde: bolius / Danmarks Statistik.
Kommentarer