Stadig billetter til foredrag med Naser Khader
Store Heddinge: Der er stadig billetter til Naser Khaders foredrag i Snurretoppen.
Tirsdag den 3. november klokken 19 kan man opleve Naser Khader i Snurretoppen. Foredraget er baseret på Naser Khaders nyeste bog, Hjertet bløder – arabisk forår og opløsning.
Med udgangspunkt i bogen gør Naser Khader status efter fire år med arabisk forår og opløsning i den muslimske verden.
Naser belyser disse spørgsmål ved hjælp af rammende og oplysende anekdoter og eksempler, der giver en forståelse af det store billede – af hjertet der bløder.
Læs også: Foredrag med Naser Khader i Snurretoppen
Foredraget såvel som bogen bærer præg af skarpe holdninger – til diktatorerne, til Islams mørkemænd og til alle dem, der går deres ærinde, men også af kærlighed til arabiske skikke og til den menige araber.
Foredraget holdes i et samarbejde mellem LOF og Stevns Bibliotekerne.
Billetter til 50 kroner kan købes på Stevns Bibliotekerne.
Foredraget holdes tirsdag den 3. november fra klokken 19 til 21, i Snurretoppen, Algade 32, 4660 Store Heddinge.
Kommentarer