Hårlev

Stadig høj stemmeprocent i Stevns Kommune

valg_faxe_kommune_1

Stevns Kommune: Klokken 17 havde over halvdelen af kommunens vælgere afleveret deres stemmeseddel

Alt tyder stadig på en høj valgdeltagelse ved dagens valg til både byråd og regionsråd.

Klokken 17 havde 8.809 af kommunens vælgere stemt. Det betyder at lige over halvdelen af de stemmeberettigede i Stevns Kommune har stemt.

Valgstedet Harmonien i Rødvig har fortsat førertrøjen på med en stemmeprocent på 55,8.

Læs også: Foreløbig høj stemmeprocent i Stevns Kommune

Klokken 14 havde 5.054 vælgere i Stevns Kommune stemt. Med et samlet antal på 17.350 vælgere giver det en stemmeprocent på 29,1. Tallene er inklusive 595 brevstemmer. For fire år siden havde valgte kun 446 i Stevns Kommune at brevstemme. Klokken 11 havde 14,7 procent af kommunens vælgere stemt.

I Faxe Kommune lå stemmeprocenten klokken 16 på 39,76 procent. I Næstved Kommune lå stemmeprocenten på 32,97 klokken 15.00.

Afstemningsstederne har åbent helt frem til klokken 20.00, så det er ikke for sent at afgive sin stemme.

kommunens hjemmeside kan man indtaste sin adresse og straks få vist, hvor man skal stemme.

Kommentarer