Stadig plads til flere kræmmere i St. Heddinge
Store Heddinge: Der er stadig masser af plads til kræmmermarkedet i Algade i Store Heddinge i morgen
Stevns.nu har i dag talt med Connie fra Anytime, som fortalte at der kun var 12 kræmmere tilmeldt, dog vil de tage et tjek i morgen ned af Algade for at se, om kræmmerne bare har glemt at tilmelde sig.
Det er i forhold til så mange andre steder i Danmark gratis at stå med sin stand i Store Heddinge, så det er bare med at tilmelde sig og få ryddet op i tingene og glæde andre med en god handel.
Kræmmermarkedet er for alle. Der vil være underholdning for børnene i form af en cirkus hoppeslot, det skal nok bringe glæde hos de små. Husk at hele Algade spærres af for kørende trafik, præcis som under børneloppemarkede sidste lørdag.
Hvis man ønsker at være med i morgen lørdag den 14. juli fra klokken 9.00 til 13.00, skal man bare møde op med sit kram i Algade og huske at tilmelde sig hos Anytime, Smykke- og Brillehuset på Nytorv enten i butikken eller ring til dem på telefon 56 50 25 43 for tilmelding.
Kan du ikke nå at finde dit kram frem til i morgen, så har du chancen for at tilmelde dig kræmmermarkedet den 21. juli i stedet.
Kommentarer