Store Heddinge

Stak af efter forsøg på at tømme kasseapparat

Store Heddinge: En muskuløs mand i 45-års alderen var på et mystisk visit i en virksomhed på Stevns Landevej i fredags.

Manden forsøgte forgæves at bryde et kasseapparat i virksomheden op, men kørte til sidst fra stedet i en sølvfarvet Peugeot personbil, hvis nummerplade personalet nåede at aflæse.

Straks efter, kl. 12.35, blev politiet tilkaldt og fik beskrivelsen af manden, fra de medarbejdere, der havde set ham forsøge at tømme kasseapparatet.

Den mystiske mand beskrives som ca. 45 år, 175 centimeter høj, muskuløs med kortklippet hår. Han var iført grå striktrøje og jeans.

Politiet ledte forgæves efter bilen, men efterforsker videre for at finde den og dermed fastlægge identiteten på tyven.

Kommentarer