Nu starter billetsalget til Ladies Night i Store Heddinge
Festaftenen Ladies Night er en del af Kræftens Bekæmpelse og arrangementet Lyserød Lørdag (Støt Brysterne).
Fredag den 1. september åbnes der for billetsalget til Ladies Night, som finder sted i Stevnshallen lørdag den 7. oktober fra klokken 17 til 24 – kun for kvinder. Der kan købes billetter frem til 28. september. Prisen er 350 kr. som er inklusive en let buffet.
Billetterne købes hos Anytime, Smykke- og Brillehuset i Store Heddinge, og hos Blomsterhuset i Hårlev (i Hårlev skal betales med kontanter eller MobilePay).
Det er 10. gang at der arrangeres Lyserød Lørdag og 4. gang at Ladies Night indbyder til en festaften for kvinder. Der er både underholdning, spisning, modeopvisning, spændende boder og god musik. En festaften med glæde for et alvorligt formål – bekæmpelse af brystkræft.
Læs også: Stadig ledige boder til Ladies Night i Stevnshallen
Det er den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse og Bryst Caféen, der inviterer og arrangerer den glade aften. Formålet er at indsamle midler til kræftforskning mod brystkræft – og beløbene går ubeskåret til brystkræftsagen; forebyggelse, forskning og patientstøtte. De indsamlede midler gør en forskel.
Der er modeopvisning med tøj og tilbehør fra de Stevnske butikker. Catwalkpigerne er kvinder, der selv har haft brystkræft samt nogle super friske børn.
Hen over sommeren har mange modtage en henvendelse fra os, om at bidrage til arrangementet. Hvis vi ikke lige har nået din butik, klinik, virksomhed, så er du velkommen til selv at kontakte os, hvis du ønsker at støtte.
Er man interesseret i at få en bod, eller donere en gevinst, eller eventuelt støtte med et kontantbeløb så kontakt Anny Borch Jensen på telefon 5650 4095 – 2924 7726 eller e-mail annyborch@mail.dk
Faktaboks
Eksempler på forskningsprojekter, som i 2016 har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelse:
- 1,4 mio. til at forske i, når brystkræft bliver modstandsdygtig over for blandt andet antihormonbehandling
- 1 mio. kr. til at beskrive egenskaber ved ikke arvelig brystkræft (non-BRCA1/2)
- 1,4 mio. kr. til at forske i østrogen receptor-positive normale brystkirtelceller, som er et nyt redskab i brystkræftforskningen
- 1,8 mio. kr. til udredning af en ny klasse kræftmutationer i BRCA2
- 1,9 mio. kr. til mikromiljøets betydning i bryst- og tyktarmskræft
Kommentarer