Steen S. Hansen er gæst i studiet på SLR på fredag
Store Heddinge: På fredag er Steen S. Hansen gæst i programmet, ”Spørg Kommunen” på Stevns Lokal Radio
Fredag den 6. september er 1. viceborgmester Steen S. Hansen (A) gæst i radioprogrammet ”Spørg Kommunen” på Stevns Lokal Radio.
Steen S. Hansen vil blandt andet kommentere nogle af punkterne fra det seneste møde i kommunalbestyrelsen samt nogle af de øvrige aktuelle lokale nyheder. Han vil desuden spille noget musik, som han selv har taget med.
Lytterne kan ringe til studiet med spørgsmål til Steen S. Hansen på telefon 5650 3422, direkte – og uden censurerende mellemled.
Stevns Lokal Radio, der i år fylder 30 år, er en reklamefri, ikke kommerciel radio, der sender på 107.8 FM fra Store Heddinge på Stevns. Senderadius er ca. 10 kilometer. Arbejdet varetages af omkring 20 frivillige, ulønnede medarbejdere. SLR sendte første gang torsdag den 1. september 1983.
Udsendelsen kan høres på Stevns Lokal Radio, på 107.8 FM, fredag den 6. september mellem klokken 17:30 og 18:30.
Kommentarer