Hårlev

Stefan Rasmussen besøger Mødestedet i Hårlev torsdag

Hårlev: Støtteforeningen for Vallø Lokalhistoriske Arkiv inviterer til foredrag med den tidligere pilot Stefan Rasmussen på torsdag

Torsdag den 8. november holder den tidligere pilot Stefan Rasmussen foredraget ”Det gælder dit liv” på Mødestedet i Hårlev.

Den 27. december 1991 var Stefan Rasmussen kaptajn på SAS-flyet SK751, MD-81 der nødlandede på en sneklædt skoveng ved den svenske landsby Gottröra, nær Stockholm . Flyet brækkede i tre stykker men alle 129 ombordværende overlevede på mirakuløs vis. Den tidligere pilot, der aldrig siden har fløjet et fly, blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1992.

Samme år udgav han bogen »Det gælder dit liv«, der handler om hans liv og erfaringer før og efter flystyrtet. Bogen kan downloades gratis fra www.stefanrasmussen.dk

Stefan Rasmussen har siden ulykken blandt andet været buschauffør, medlem af Folketinget og han er nu byrådsmedlem i Frederikssund kommune.

Alle er velkomne.

Foredraget med Stefan Rasmussen foregår torsdag den 8. november klokken 19.30 på Mødestedet i Hårlev, Bredgade 1, Hårlev

Kommentarer