Debat og politik

Stem på en du har tillid til

Jeg er blevet opfordret, af Enhedslisten, til at sætte min underskrift på; at hvis jeg skulle blive valgt til kommunalbestyrelsen i den kommende periode ikke vil skifte parti. Det vil jeg ikke skrive under på.

Indsendt af Mikkel Lundemann Rasmussen. Konservativ borgmesterkandidat.

For mig er 14 års tro tjeneste i Det Konservative Folkeparti langt mere værd end min underskrift på en hensigtserklæring. Det Konservative Folkeparti er som en familie for mig og derfra min politiske verden går. Jeg vil aldrig være en del af politik uden at være en del af Det Konservative Folkeparti. Dét har vælgerne mit ord på.

Jeg deler bekymringerne og frustrationerne omkring partihopperi og jeg synes personligt selv, at det er at snyde vælgerne. På kommunalvalgets liste C har vi ingen partihoppere og gruppen er helt enige om at stå sammen både før og efter valget. Min opfordring til vælgeren er; stem på en kandidat som du ved hvor du har og som at du har tillid til.

Kommentarer