Lyderslev

Stevns 4H har åbnet for tilmeldingerne

stevns_4h_2

Lyderslev: Stevns 4H har netop offentliggjort klubbens program for hele 2015.

Tirsdag den 17. marts starter forårssæsonen Stevns 4H, med de populære hestehold og kaninhold, der foregår på Karlshøj.

Der er to hestehold henholdsvis for de 6-10 årige og 10-18 årige børn/unge. Interessen er så stor, at undervisningen foregår hele året rundt. Deltagerne lærer en hel masse: Hestens pasning og pleje, de går ture, strigler, køre med hestevogn, de små rider. Udover undervisningen arrangeres der mønstringskursus, ture til for eksempel Horze i Næstved samt mange andre aktiviteter.

– og så hygger vi os rigtig meget, fortæller Lene Toftebæk, Formand Stevns 4H og fortsætter:

– Vi skal forberede børnene til sommerens dyrskuer Roskilde og Børn og dyr, samt overnatte med andre 4H klubber på årets klar-parat-dyrskue den 24-25 april.

– Vi arrangerer altid en overnatning og en tur så alle børn i klubben lærer hinanden at kende inden de skal afsted på dyrskuerne, så er det hele meget mere trygt når man ikke er så gammel og skal sove uden mor og far, nogle for første gang. I år går turen til de kongelige stalde, fortæller

Overnatning og turen til de kongelige stalde er den 22-23. maj og den koster 100 kroner inklusive festen i klubben fredag aften og overnatning fra fredag til lørdag i klubben.

De fleste deltager på dyrskuet “Børn og Dyr på Bregentved”. Stevns 4H deltager desuden på Roskilde dyrskue samt på Liv i Landet. Klubben deltager også socialt ved andre arrangementer som Klar-Parat-Dyrskue og 4H show.

Vi har også et hold for dem der gerne vil lære noget om marsvin og kaniner, de kan jo også komme med på dyrskue, fortæller Lene Toftbæk.

Der er også mulighed for at lave en hel del andre aktiviteter hos Stevns 4H.

-Vi sår græskar før vores generalforsamling den 14. april, som vi så kan bruge til vores halloweenfest i oktober. Så det er både kanin og heste hold der såer det. Vi håber at nå et få en ny hunde instruktør, så er de også med til det. Så kan vi alle følge dem over sommeren, fortæller Lene Toftebæk.

Man kan læse mere om Stevns 4H på www.stevns4h.dk.

Det koster 225 kroner at blive medlem af Stevns 4H, et medlemsskab gælder hele 2015 og giver også mulighed for at udstille på dyrskue.

Hesteholdet er hele året og det koster 250 kroner. Kaninholdet koster 150,- og er kun frem til sommer. Prisen er inklusive en t-shirt.

Undervisningen foregår på Karlshøj, Vandringsvej 19 mellem Lund og Boestofte. Klubben er for børn i både Stevns og Faxe kommuner.

Kommentarer