Stevns Alternative Messe på Harmonien i Rødvig
Rødvig: En ny messe for alternative behandlingsformer ser for første gang dagens lys på Harmonien i Rødvig.
Søndag den 3. april af holdes der en messe for alternative behandlingsformer på Restaurant Harmonien i Rødvig.
På messen kan man lære mere om clairvoyance, numerologi, healing, håndmassage, bioscan, zoneterapi, æteriske olier, dyrehealing, porter vision, mind fit, sten, krystaller, It Works, LML regression, smykker, q senses, forever living og lyshealing. Det er muligt at få en prøvebehandling hos alle behandlerne. Der vil desuden være en række foredrag.
Det er den lokale behandler Susan Hjortsø, der står bag messen, som hun afholder som privatperson. Hun er selv clairvoyant, healer, regressions- og hypnoterapeut og laver afdøde kontakt.
– Min intention er at udbrede viden og afmystificering af de forskellige alternative behandlinger. Vi må ofte til storbyer for at få disse oplevelser på de store messer i blandt andet København. Men nu har jeg efter mange års betænkningstid taget tyren ved hornene og arrangeret en hernede på Stevns, fortæller arrangøren, Susan Hjortsø fra Rødvig.
Interesserede der gerne vil have en stand på messen, kan kontakte Susan Hjortsø på telefon 61305114 eller e-mail hjortsoe@msn.com.
Messen er åben søndag den 3. april fra klokken 10 til 18. Det koster 20 kroner at komme ind. Gæster i Restaurant Harmonien har dog gratis adgang.
Kommentarer