Store Heddinge

Stevns Amatør Scene opfører ’Smukke Sally’ til jul

Stevns Amatør Scenes børne-og ungdomsskuespillere er i fuld gang med prøverne til årets juleforestilling, nemlig musicalen ’Smukke Sally’.

Amatørscenen spillede ’Bølle-Bob’ med stor succes i 2014 og persongalleriet er næsten det samme her i ’Smukke Sally’, så vi møder igen Blom, lærerinde Basse, Valde Underbid, Bølle-Bob, Sally og alle de andre, men nu med Sally som hovedperson og historien om hendes stjernedrømme.

Historien er sjov, satirisk men også rørende i beskrivelsen af de unge og deres følelser, og derudover en højaktuel og morsom kommentar til vores hysteriske dyrkelse af TV-mediet.

Skriv allerede nu ind i kalenderen, at der er premiere på Snurretoppen i St. Heddinge, fredag, den 1. december, klokken 19.00.

Billetter koster 75 kroner og kan bestilles hos Kop & Kande i Store Heddinge eller på telefon 2145 6946 (Grethe) og 2991 5202 (Lunde).

Øvrige forestillinger:

  • Lørdag, den 2. december, klokken 14.00
  • Søndag, den 3. december, klokken 14.00
  • Mandag, den 4. december, klokken 19.00

Forestillingen varer cirka 90 minutter inklusive en pause.

Om ’Smukke Sally’

Musicalen ’Smukke Sally’ var egentlig en bestillingsopgave fra Amagerscenen i København. Efter teaterets store succes med ’Bølle-Bob’ fik direktøren Martin Miehe-Renard idéen til at gøre Sally, som var en af bipersonerne, til hovedperson i en ny musical.

Gunnar Geertsen var halvt gennem skrivearbejdet, da Amagerscenen gik konkurs og projektet blev skrinlagt, indtil Gellerupscenen i Aarhus henvendte sig med samme ønske, nemlig at følge deres ’Bølle-Bob’-succes op. Så musicalen blev skrevet færdig og ’Smukke Sally’ fik danmarkspremiere på Gellerupscenen i 2002, præcis som det var sket med ’Bølle-Bob’ i 1993.

Kommentarer