Stevns Amatør Scene opfører Maskarade til april
Store Heddinge: Den kommende forestilling hos Stevns Amatør Scene bliver en ny-bearbejdet version af Holbergs Maskarade
Et hold på cirka 25 skuespillere i alle aldre, fra tolv til godt firs, har siden nytår været i fuld gang med prøverne på Maskarade. Stykket er ny-bearbejdet til Stevns Amatørscene af foreningens formand Grethe Fischer, frit efter Holberg og Vilhelm Andersens komedie fra 1724.
Maskarade får premiere på Snurretoppen torsdag den 18. april 2013.
Øvrige forestillinger bliver fredag den 19. april klokken 19 samt i weekenden 20. og 21. april klokken 14 begge dage.
Stevns Amatør Scene er en forening, hvis formål det er at spille amatørteater af enhver art på Stevns. De kunne fejre 100 års jubilæum i 2009.
Man kan i øvrigt bestille Stevns Amatør Scene til at komme op optræde. De kan blandt andet byde på:
- Livskarrusellen, en musikalsk kabaret om livet fra vugge til…
- ABBA, En kabaret med vores egne tekster til dejlige Abba melodier
- Konfetti, en ungdomskabaret
Læs mere på foreningens hjemmeside stevnsamatoerscene.dk
Kommentarer