Stevns blandt de få uden en borgerrådgiver
Store Heddinge: Flere og flere af regionens kommuner tilbyder borgerne en kommunal ombudsmand – men ikke Stevns
Sorø drøfter i øjeblikket om der skal ansættes en borgerrådgiver i lighed med, hvad der kendes fra en række andre kommuner i Region Sjælland.
En borgerrådgiver er en slags kommunal ”ombudsmand”, der rådgiver og vejleder kommunens borgere om juridiske rettigheder og skaber forståelse for servicemål.
I Region Sjælland er status netop nu, at blandt andet Næstved, Holbæk, Faxe, Lejre, Odsherred og Slagelse har etableret en borgerrådgiverfunktion, hvorimod Ringsted, Køge, Kalundborg og Stevns ikke har.
Erfaringer fra andre kommuner giver forventninger om, at især borgere med kontakt til Jobcentret eller det sociale område vil kontakte borgerrådgiveren.
Kommuner, der allerede tilbyder assistance fra en borgerrådgiver ser fordele som et generelt serviceløft over for borgerne og en styrkelse af læringen i administrationen samt frigørelse af især ledelsestid anvendt på klagesagsbehandling.
En etablering af en borgerrådgiverfunktion vil være en styrkelse af Sorø Kommunes generelle profil samt politik for mødet med borgeren, kommunikation samt demokratistrategien.
På billedet ses rådhuset i Store Heddinge.
Kommentarer