Hårlev

Stevns blandt de første demensvenlige kommuner

aeldrepleje

Stevns Kommune: Seks kommuner er gået sammen om at skabe Danmarks første demensvenlige  kommuner.

Aalborg, Aarhus, Hillerød, Næstved, Stevns og Varde kommuner deltager i et 5 måneders demensudviklingsforum, Demensrummet, hvor der skal arbejdes på at udvikle Danmarks første demensvenlige  kommuner.

Det er Ældre Sagen, FOA, PenSam, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd der har taget initiativet til Demensalliancen med visioner om at:

  • Ingen skal være alene med demens i Danmark
  • En investering i et godt og værdigt liv for personer med demens og deres pårørende
  • Danmark skal gå forrest og være et demonstrationsland på demensområdet

Baggrunden er at der hver tredje time dør en dansker af demens. Dermed er demens er den 5. mest dødelige sygdom i Danmark og den største blandt kvinder. Det skriver Ritzau.

Op mod 90.000 danskere lider af demens og 400.000 er pårørende til en person med demens. Og antallet stiger voldsomt i disse år.

Det betyder ifølge Ritzau at kommunernes sundhedsudgifter vil stige fra 16 milliarder kroner årligt i 2015 til 33 milliarder kroner i 2040.

De seks kommuner mødes i Demensrummet – et 5 måneders demensudviklingsforum, hvor der  arbejdes sammen mod følgende seks ambitioner for en demensvenlig kommune.

  • Bedre sygdomsforløb for personer med demens
  • Bedre støtte til pårørende
  • Kompetenceløft til personalet
  • Tilgængeligt og inkluderende lokalsamfund
  • Flere demensindrettede bolig
  • Understøt forskning og videndeling

Målet med Demensrummet er at de seks kommuner skal blive foregangsområder for resten af landet.

– Vi drømmer om at skabe den røde tråd i ét kontinuerligt forløb. Vi vil gerne sikre at kommunens borgere og deres pårørende føler sig hjulpet, med denne svære diagnose, lige der hvor de er i livet, udtaler Tatjana Frimurer, leder fra Stevns Kommune.

Man kan læse mere om demensalliancen, kommunernes visioner og demensrummet på www.demensalliancen.dk.

Kommentarer