Store Heddinge

Stevns bliver verdens første kommune med direkte demokrati

raadhus_store_heddinge

Stevns Kommune: Borgerne i Stevns Kommune skal fremover overtage byrådets arbejde via internet og videoteknologi.

Efter at Indenrigsminister Karen Ellemann (V) har fået kendskab til den seneste tids samarbejdsproblemer blandt medarbejdere og politikere på Rådhuset i Store Heddinge, har ministeren besluttet at Stevns skal være verdens første kommune med direkte demokrati.

Fremover skal alle stemmeberettigede borgere i Stevns Kommune således overtage byrådets arbejde via internet og videoteknologi.

I forlængelse af forsøgsordningen med frikommuner har der det flere gange været på tale med at indføre mere direkte demokrati i Danmark. Men det er først nu at teknologien gør det muligt.

Indenrigsministeren er blevet inspireret af Schweiz, der har et udstrakt direkte demokrati med brug af folkeafstemninger. Indenrigsministeriet går dog et skridt videre, idet alle sager der normalt bliver behandlet af byrådet på de månedlige møder, fremover skal lægges ud til digitalafstemning på Internettet.

Kommunalbestyrelsesmøderne vil blive transmitteret live, så borgerne kan sidde hjemme i sofaen og stemme forslag igennem – eller afvise dem – med deres digitale signatur.

Læs også: Faxe Kommune sender live-tv fra byrådsmøderne

Ministeren forventer at det, at tage magten fra de lokale politikere, vil gavne en kommune som Stevns.

Projektet indføres den 1. april og koster 1,3 milliarder kroner, som i løbet af de kommende år skal finansieres via besparelser på kommunalpolitikernes lønninger.

Kommentarer