Stevns Brandvæsen havde fire alarmer i weekenden
Store Heddinge: Der var brug for Stevns fire gange i weekenden, men heldigvis ikke til noget alvorligt
Lørdag den 12. oktober klokken 11,00 gik det automatiske brandalarmeringsanlæg i gang, i daglig tale kaldt ABA, på stevnshøjvej i Store Heddinge. Her havde en beboer lavet mad og glemt at tænde for emhætten.
Natten til søndag den 13. oktober klokken 04:26 lød alarmen fra Brohøj i Klippinge. En beboer, der havde brug for hjælp, havde trykket på et brandtryk.
Søndag klokken 06:29 gik der en melding ind til Stevns Brandvæsen om ild i et elskab på rensningsanlægget på Højstrupvej 6 i Rødvig.
– Vi slukkede det og bestilte en elektriker og ISS Skadeservice, fortæller indsatsleder Klaus Stevns Madsen
Søndag klokken 16:55 kom der en ABA fra Bjælkerupvej i Store Heddinge. En beboer havde brændt noget mad på.
Kommentarer